Danmark synger for dronningen

Hvorfor og sådan!

 

Lørdag den 21. marts 2020

Under en udendørs styrketræning med nogle venner, gik snakken meget omkring den forandring, der lynhurtigt var sket med omgangsformen i Danmark. Corona satte sine spor ...

Undervejs talte vi bl.a. om at dronningen havde aflyst sit fødselsdagsarrangement ... det tog jeg op og sagde at vi i befolkningen skulle gøre dagen til en festdag - jeg ville lave en facebookgruppe og prøve at udbrede budskabet ...

Om eftermiddagen lavede jeg gruppen og inviterede alle mine facebookvenner ... samtidig delte jeg link til gruppen og skrev lidt om formålet på 3-4 forskellige facebooksider, bl.a DR, Billed-Bladet og Kongehusets facebookside.

Det tog hurtig fart ... og inden midnat var der 50.000 medlemmer .... Besøg facebookgruppen her.

 

Facebook

 

Søndag den 22. marts 2020

Hele dagen gik med at holde øje med gruppen ... jeg havde lavet den fuldstændig åben - alle kunne alt ... og sådan burde det også være - men ... der kom desværre nogen ind, som havde en anden opfattelse af hvordan der skulle festes ... 

Fra starten havde jeg sat simple regler om om at man skulle være positive og at negative kommentarer ikke blev accepteret. Samtidig opfordrede jeg til at holde en god tone. Det gjorde næsten alle - men de få % som ikke gjorde - de fyldte meget. Derfor brugte jeg hele dagen søndag midnat på at rense ude og lukke af for "dumme" opslag.

Samtidig ændrede jeg på rettigheder, så det ikke længere var muligt at lave opslag - desværre nødvendigt...

 

 

Hjælpen kom ud af det blå

Sidst på formiddagen søndag blev jeg uventet kontaktet af Heidi fra "Sangens Hus". Hun syntes, at idéen med at fejre dronningen med sang var god - og tilbød at de kunne hjælpe mig.

Det var lige det jeg havde brug for - antallet af medlemmer eksploderede - og jeg havde svært ved at følge med ... mange skulle svares, nogle skulle slettes/blokeres ... og ændringer skulle laves.

Sammen med Heidi og Stine (også fra Sangens Hus), fik vi nogenlunde styr på gruppen inden midnat ... og der var vi oppe på ca. 100.000 medlemmer.

Stine var på arbejde i gruppen hele mandagen ... mens jeg passe nogle møder i min virksomhed ... mandagen sluttede for mit vedkommende med at tjekke i gruppen, korrigere, svare osv. Jeg gik træt og glad i seng kl 02.30 ... det virkede som om at vi var kommet i kontrol over gruppen - og der var heller ikke nogen der lavede uvekommende ting længere.

 

Pressens bevågenhed

Nu havde pressen så fået øjnene op for det der skete og tirsdag passerede vi 150.000 medlemmer ...

Tirsdag aften var jeg med i Corona-versionen af DR Aftenshowet:

DR1 Danmark derhjemme ...

Tekst fra facebook-opslag: Jeg har her til aften været så heldig at blive inviteret til at fortælle om vores facebookgruppe "Danmark synger for dronningen". 
Også lidt om de tanker jeg har - og som sammen med Sangens Hus og andre samarbejdspartnere gerne skal blive til virkelighed ...
Jeg er vildt glad og imponeret over de mange der støtter op om initiativet.
Jeg håber i tænker kreativt og finder måder at fejre dagen i fællesskab med alle os, der har brug for en positiv og festlig oplevelse.
Husk - i respekt for myndighedernes anvisninger i forhold til Corona-virus.
KLIK for at se klippet her!

Flere medier var med ... både online og trykte medier ... desuden mødeaktivitet med mulige samarbejdspartnere omkring afvikling på dagen osv. Jo, der er fuld gang i udviklingen.

 

DR aftenshow 600px

 

 

Hva' så nu ?

Sammen med "Sangens Hus" er jeg igang med planlægning ...
Jeg er heldigvis blevet en del af en etableret og velsmurt "maskine", der har erfaring med at løse den store opgave det er at få min drøm til at blive virkelighed.

"Sangens Hus" har formået at få opbakning fra en række større aktører - se deres opslag her!

Fælles sang og fokus på fællesskabet - det har vi brug for ... og dronningens fødselsdag den 16. april bliver anledningen til denne fest.